"Sketch
showing the Bearings of the Sections" betyder "skitse som viser de
optiske kommunikationslinier mellem afdelingerne". Skitsen viser,
hvordan kommunikationen blev sikret mellem de engelske styrker og hærledelsen som var indkvarteret i
Hellerup. Kommunikationen
til admiral Gambier ombord på linieskibet "Prince of Wales"
blev sikret ved et telegrafskib som lå i Øresund ud for Tuborg.
Et kort over det engelske artilleris placering under Københavns belejring
i 1807 kan ses i "Dansk
Artilleri i Napoleonstiden".
Fra danske
kilder kan vi konstatere at der var engelsk artilleri relativ tæt ved
sigteliniernes yderpunkter ved Kalvebod (Flaskekro) og ved Tuborg.
Sigtelinien
begynder ved:
A) Flaskekro, B) Damhus, C) Lygten Ventegodt, D) Åen syd for
Emdrup Sø, E) Emdrup Sø, F) Tuborg.
Lokaliteter i øvrigt uden for sigtelinien nævnes Hvidovre, Rødovre,
Islev, Husum, Brønshøj. Indenfor sigtelinien nævnes Ålekiste Huus, Valby (Valdbye) og
Frederiksberg (Fridrichsberg), ligesom søerne er navngivet.
Skalaen nederst på skitsen er dels angivet i "feet" (øverst
med inddeling på 6000, 12000, 14000 og 24000) og i Alen med tilføjelsen
Danish (nederst med inddeling på 3000, 6000, 9000, 12000).
Noterne til venstre (skrevet lodret) og nederst til højre er arkivnoter.
Bemærk,
at søerne omkring København danner en effektiv barriere mellem de
engelske landstyrker og byen. Spørgsmålet er bare, om det var en fordel: For nok
var København hermed beskyttet mod et fjendtligt stormløb, men søerne gjorde det jo også lettere
for fjenden at afskære København.
Kortet er ikke særlig præcist med hensyn til placeringen af Amager
og København, som her er tegnet som en cirkelformet
udposning på Sjælland med et smalt farvand til Amager. København er
jo imidlertid bygget
hen over farvandet til Amager ved at Slotsholmen og Christianshavn er en
del af byen. Årsagen til fejlen var ikke en dårlig tegner, men at englænderne faktisk ikke
kendte til Amagers eksistens, før de konstaterede at den lå der!
I
øvrigt er den sydlige indsejling til København (på kortet kaldet
Kalleboe) meget lavbundet; man kunne godt få det indtryk at indsejlingen
kunne anvendes af den danske flåde til at stikke af. Det var i hvert fald
en overvejelse admiral Gambier gjorde sig, se hans bemærkning i hans
journal for mandag den 24. august.
|