Det engelske artilleris placering omkring København

 

Københavns Bombardement i 1807 var et landbaseret angreb med konventionelt artilleri; den 21. august var København omsluttet af fjenden. Der var ingen kontakt med resten af landet.

Nedenstående kopi af en original engelsk skitse viser de engelske sigtelinier fra Kalvebod i syd til Tuborg i nord.

 

 

"Sketch showing the Bearings of the Sections" betyder "skitse som viser de optiske kommunikationslinier mellem afdelingerne". Skitsen viser, hvordan kommunikationen blev sikret mellem de engelske styrker og hærledelsen som var indkvarteret i Hellerup. Kommunikationen til admiral Gambier ombord på linieskibet "Prince of Wales" blev sikret ved et telegrafskib som lå i Øresund ud for Tuborg.

Et kort over det engelske artilleris placering under Københavns belejring i 1807 kan ses i "Dansk Artilleri i Napoleonstiden". 

Fra danske kilder kan vi konstatere at der var engelsk artilleri relativ tæt ved sigteliniernes yderpunkter ved Kalvebod (Flaskekro) og ved Tuborg.

Sigtelinien begynder ved:
A) Flaskekro, B) Damhus, C) Lygten Ventegodt, D) Åen syd for Emdrup Sø, E) Emdrup Sø, F) Tuborg.

Lokaliteter i øvrigt uden for sigtelinien nævnes Hvidovre, Rødovre, Islev, Husum, Brønshøj. Indenfor sigtelinien nævnes Ålekiste Huus, Valby (Valdbye) og Frederiksberg (Fridrichsberg), ligesom søerne er navngivet.
Skalaen nederst på skitsen er dels angivet i "feet" (øverst med inddeling på 6000, 12000, 14000 og 24000) og i Alen med tilføjelsen Danish (nederst med inddeling på 3000, 6000, 9000, 12000).
Noterne til venstre (skrevet lodret) og nederst til højre er arkivnoter.

Bemærk, at søerne omkring København danner en effektiv barriere mellem de engelske landstyrker og byen. Spørgsmålet er bare, om det var en fordel: For nok var København hermed beskyttet mod et fjendtligt stormløb, men søerne gjorde det jo også lettere for fjenden at afskære København. 
Kortet er ikke særlig præcist med hensyn til placeringen af Amager og København, som her er tegnet som en cirkelformet udposning på Sjælland med et smalt farvand til Amager. København er jo imidlertid bygget hen over farvandet til Amager ved at Slotsholmen og Christianshavn er en del af byen. Årsagen til fejlen var ikke en dårlig tegner, men at englænderne faktisk ikke kendte til Amagers eksistens, før de konstaterede at den lå der!

I øvrigt er den sydlige indsejling til København (på kortet kaldet Kalleboe) meget lavbundet; man kunne godt få det indtryk at indsejlingen kunne anvendes af den danske flåde til at stikke af. Det var i hvert fald en overvejelse admiral Gambier gjorde sig, se hans bemærkning i hans journal for mandag den 24. august. 

 

 

Tilbage